For nyligt blev jeg spurgt om det i en artikel i Djøf-bladet, som netop handler om, hvordan Corona og hjemsendelse fra arbejde kan påvirke vores mentale helbred.
Det er en velkendt myte, at det alene er travlhed, der giver stress. Der kan være mange forskellige årsager til, at vi bliver stressede. Årsagerne kan fx være mængden af ting vi skal, kompleksiteten eller vanskelige og konfliktfyldte relationer. Uforudsigelighed og manglende kontrol er nogle af hovedkilderne til stress. Det oplever vi alle sammen nu under Corona, hvor vi ikke kender deadline på, hvornår tingene bliver normale igen.
Det er individuelt, hvad der belaster os, fordi vi oplever verden forskelligt. Der er derfor mange ting, der kan resultere i en stresstilstand – fælles for dem er belastningen over tid, uanset hvad årsagen er.
Test dig selv: Har du tegn på stress?
Er du i tvivl, så er der heldigvis ting, du kan gøre for at ændre kurs, hvis du oplever, at du er på vej mod en stresstilstand. En af de ting, du kan gøre lige nu, er at tage en test for at finde ud af, om du måske er i risikozonen. Testen er en god måde at holde øje med, hvordan du har det, og om du bør reagere. Du kan tage testen flere gange – den koster ikke noget.
Få svaret på, om du har tegn på stress om få minutter.
Få hjælp til at håndtere stress og undgå en sygemelding i værste fald
Hvis testen viser, at du har tegn på belastning, er det vigtigt at gøre noget ved det. Det er svært at se løsninger og skabe forandringer selv. Var det nemt, ville vi ikke se så mange stressramte mennesker.
En af de ting, du kan gøre, er at tale med en god ven eller et familiemedlem. Det kan være en god start. Har du været belastet længe eller fået det værre, anbefaler vi, at du får specialiseret hjælp. Hos Grow People er vi flere erhvervspsykologer, som har mange års erfaring med stresshåndtering og arbejder evidensbaseret. Vi hjælper med at få glæden og overskuddet tilbage og du får enkle værktøjer, du kan bruge med det samme.
Du kan også læse om emnet for at blive klogere på, hvordan du kommer udenom eller hurtigt igennem stress. Med bogen “Kort og godt om stress” får du den vigtigste viden på en overskuelig og nem måde. Du får bl.a. at vide, hvad der giver stress, hvor du kan få hjælp og hvad du selv kan gøre for at få det bedre eller hjælpe andre. Bogen kommer hele vejen rundt om emnet og den er læst på ca. tre toiletbesøg ?