Derfor får du stress af din mobiltelefon

“Der er ikke noget galt med at bruge mobiltelefonen, men der er noget galt i ikke at kunne lade være at bruge den. De fleste mennesker har det problem, at de har udviklet nogle impulsive vaner omkring brugen af telefonen, der gør det umuligt for dem at lægge den fra sig. Dét er problemet.

De virksomheder der står bag indholdet på mobilen, prøver konstant via digital manipulation at fastholde vores opmærksomhed og gøre brugen af telefonen vanedannende, fordi de tjener penge på det. Så jo længere tid de kan få dig til at kigge på din telefon, jo bedre forretning er det for dem. Det er ligesom Tivoli, jo længere tid du bliver der, jo flere penge kan man tjene på dig.

Mobilen giver os desuden forskellige følelser og risikerer over tid at frarøve os evnen til at styre vores impulsive handlinger. Men et overforbrug af mobilen giver os ingen faresignaler, som får os til at begrænse forbruget, modsat et overforbrug af fx sukker, rygning osv. Det er derfor svært at opdage, man er i gang med et usundt overforbrug af mobilen, som over tid skaber det, jeg kalder ”digital forurening”.

Men konsekvenserne er mindst lige så skadelige: digital forurening smadrer vores søvn og vores relationer til andre, fordi den ødelægger vores evne til at være nærværende og til at koncentrere os. Samtidig giver den os en følelse af at være sociale, men det er en langt mindre givende måde at være social på. Vi er faret vild i en fartblind digitalisering igennem de sidste 10 år, uden at stoppe og tænke over om det er sundt, det vi gør.

Jeg tror at det bliver sådan, at om få år, så kan man ikke sende mails til folk, når de har fri, fordi vi har opdaget hvor skadelig manglende restitution er for virksomhedernes bundlinjer.

Volkswagen og Daimler har allerede lukket ned for serverne og sletter fx mails, der sendes udenfor normal arbejdstid. I Frankrig har man indført ”the right to disconnect”. Jeg tror også, at vi snart går den vej i Danmark. Når vi forstår, hvor meget vi svigter ift. fritid, familie osv. ved at nogen konstant kan sende en mail til os i tide og utide. Jeg har jo ikke krav på din tid, når du har fri.”

Skal vi tilbage til gamle dage?

“Vi skal frem til at gøre det, hjernen er bygget til at kunne klare. Hjernen er tusinder af år gammel. Den har ikke ændret sig de sidste 10 år – vi er bare blevet mere dårligere til at leve i den verden, som vi er endt i. Vi bliver nødt til at genopdage, at vi har en hjerne, der har nogle begrænsninger.”

Mener du, at vores brug af mobiltelefonen og manglende restitution af hjernen er en af årsagerne til stress?

“Ja, helt sikkert. Biler kører på benzin. Mobiler kører på mentale ressourcer – og strøm. Det eneste, der kan få en mobiltelefon til at gøre noget, er hvis et menneske bruger sine mentale ressourcer til at kigge, lytte, analysere, bearbejde informationer osv.”

Mange mennesker siger, at de slapper af, når de er på mobilen. Det er ikke arbejde, men en behagelig pause. Hvad mener du om det?

“Studier viser, at cortisolniveauet, som er et stresshormon, daler markant langsommere, når du er på Facebook, end når du læser en bog. Facebook er designet til at få dig til at blive ved. Sidde fast i breaking news og det er derfor beviseligt mere stresssende end at læse en bog. Bogen er i denne sammenhæng en skønlitterær bog, fordi her laver du billeder med din egen hjerne i stedet for at køre analytisk tankevirksomhed. Smartphonen har fået skabt en cliffhanger-hjerne og lever af at gøre forventningen til et konstant drug, der kan udløse kemiske belønningsstoffer i hjernen på os.

Forventningen er det eneste menneskelige behov, vi ikke kan få nok af sammen med social anerkendelse – og sociale medier har begge dele. Vi har lært at arbejde og mistet evnen til at gå hjem.”

Hvordan skal vi holde pauser i løbet af arbejdsdagen?

“Man kan bruge Pomodoro-metoden, hvor man arbejder i 25 minutter og holder pause i 5 minutter. Men som tommelfingerregel er det min. 5-10 minutters pause en gang i timen. Du kan fx gå hen og hente noget frugt eller bedre endnu: Ud og gå tur med hjernen, som jeg plejer at sige. Det skal være en pause uden telefonen.

Vi skal tænke ligesom sportsfolk og lægge restitution ind. Arbejde er jo lidt som et mentalt fitnesscenter. Du ville heller ikke sidde og træne den ene biceps uafbrudt i 8 timer uden pause. Så i stedet kan du lægge møder ind med Anders And eller en anden fiktiv person i din kalender, så du kan sidde og kigge ind i væggen.

Ligeså vel som vi bør planlægge, hvornår vi spiser og drikker, må vi også planlægge hjernepauser. Så sikrer vi, at vores basale behov bliver dækket og holder et højt energiniveauet i løbet af dagen. Du skal ikke spise, når du er sulten, men for ikke at blive sulten. Du har ikke en krop, du er en krop. Det har vi glemt og opfatter måske kroppen mere som en bil.

Det du selv kan gøre, er at blive klogere på, hvordan du fungerer, og hvad du har brug for. Det gør du ved at udføre små eksperimenter med din adfærd fx med pauser og reflekterer over hvordan du har det i løbet af dagen. Ud fra det kan vi vælge vores egne gode vaner, der støtter og hjælper os i hverdagen.”