Pernille Rasmussen holder foredrag og kurser indenfor emnerne: Stress, balance mellem arbejde og fritid og arbejdsnarkomani.
Foredrag og kurser har de sidste tre år været for blandt andet: fagforeninger, biblioteker, private og offentlige virksomheder, m.m. Se referencer her.
Alle foredrag og kurser har et konkret og handlingsorienteret fokus, så deltagerne får redskaber med hjem, de kan bruge. Det skræddersys specielt til jer, så indhold, vinkel og længde passer til jeres behov.
Her er et par eksempler:
Stress – hvad er det og hvordan undgår vi det? Alt for mange danskere oplever dagligt at være stressede og nogle må endda sygemeldes pga. stress.
Det koster ikke bare i kroner og ører, når vi bliver stressede, det går også ud over vores trivsel på jobbet og livskvaliteten generelt. Desværre er der mange myter om og fejlopfattelser af stress, så det kan være svært fx at skelne stress fra travlhed.
Du vil lære hvad stress er og hvilke tegn du skal være opmærksom på hos dig selv og andre. Du vil også høre om, hvorfor stress opstår, og du vil få nogle konkrete redskaber til at forebygge og afhjælpe stress både hos dig selv og på din arbejdsplads.
Bliv ved at brænde – uden at brænde ud I arbejdslivet står man ofte i komplekse situationer og bruger i høj grad sig selv. Jobbet kan være givende, men kan også dræne for energi, hvis man ikke ved hvordan man skal passe på sig selv. Hvordan skabes fx en god balance mellem arbejde og fritid? Hør om hvordan man bevarer engagementet og lysten til arbejdet og få inspiration til at undgå stress og udbrændthed.
Et levende foredrag, hvor deltagerne bliver involveret og får noget konkret med hjem.
Det siger deltagerne om foredragene:
"Pernille Rasmussen har stor indsigt og viden om stress, og er samtidig en fantastisk formidler af sit stof..." - Lars Biza - Dansk Magisterforenings Efteruddannelse
"Pernille Rasmussen gør det rigtig godt både fagligt og formidlende. Hun er god til at få folk med" - Anne Marie Sørensen, direktionssekretær og kursuskoordinator
Se
flere testimonials
her. |